Print

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger

 

Indledning

Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger gælder kun H&M’s kunder og brugere af vores onlinetjenester. Hvis du søger en stilling hos H&M, gælder denne politik ikke. Vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger for ansøgere findes på vores jobsite.

H&M bestræber sig på at sikre, at dine personlige oplysninger beskyttes, når du bruger vores tjenester. Vi har derfor udarbejdet en politik for, hvordan dine personlige oplysninger behandles og beskyttes. Du kan finde alle de ændringer, vi har foretaget i denne politik, ved at besøge os online.

Det svenske moderselskab, H&M Hennes & Mauritz AB (herefter ”H&M”), er ansvarlig for de personlige oplysninger, du giver os, og er derfor ansvarlig for dine personlige oplysninger i henhold til den svenske lov om databeskyttelse (1998:204) og Rådets direktiv 95/46/EF. Det danske selskab H&M Hennes & Mauritz A/S behandler de personlige oplysninger på vegne af moderselskabet. Dine oplysninger opbevares i EU og kan være synlige over for andre datterselskaber inden for H&M-gruppen. Dette indebærer, at dine oplysninger, i nogle få tilfælde, kan behandles uden for EØS-området. Hvis dine personlige oplysninger overføres til et land uden for EØS-området, garanterer det pågældende H&M-datterselskab anvendelsen af standardkontraktbestemmelser vedrørende databeskyttelse, der er godkendt af EU.

Hvad bruger vi dine personlige oplysninger til?

Når du videregiver dine personlige oplysninger til os, bekræfter du, at vi kan anvende de indsamlede oplysninger til at opfylde vores forpligtelser over for dig og tilbyde dig den service, du forventer. Vi anvender dine data til følgende formål:

Dine oplysninger opbevares så lang tid, som det kræves, for at vi kan udføre vores tjenester, eller så lang tid som det fordres i loven. Herefter slettes dine personlige oplysninger. Vi kan ikke flytte dine oplysninger, når der er et lovkrav om lagring, eksempelvis regler om bogføring, eller når der af andre juridiske årsager er grundlag for at beholde oplysningerne, eksempelvis i forbindelse med et vedvarende kontraktbaseret forhold.

Hvad er dine rettigheder?

Du har ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig. Hvis oplysningerne er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, har du krav på at få dem ændret eller slettet. Én gang om året har du ret til at anmode om skriftlig dokumentation for de personoplysninger, vi har registreret om dig i vores kunderegister. Anmodningen om skriftlig dokumentation skal ske skriftligt til H&M Kundeservice. Du kan når som helst tilbagekalde din tilladelse til, at vi bruger dine oplysninger med henblik på markedsføring (f.eks. ved udsendelse af kataloger, nyhedsbreve eller tilbud). Du kan kontakte os enten ved at skrive til H&M Kundeservice, Postboks 1220, 0900 København C eller ved at sende en e-mail til kundeservice.dk@hm.com.

Hvem får adgang til oplysningerne?

Vi formidler, sælger eller udveksler aldrig dine oplysninger til tredjepart med markedsføringsformål udenfor H&M-gruppen. Oplysninger, som videregives til tredjepart, eksempelvis forsendelsesagenter i forbindelse med levering af varerne, anvendes kun til at opfylde H&M’s forpligtelser over for dig. H&M videregiver muligvis også dine personoplysninger til organisationer, som for eksempel kreditoplysnings- og inkassovirksomheder i forbindelse med kreditvurdering, identitetskontrol, tilsyn med kreditværdighed, identitetskontrol og gældsopkrævning.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi har iværksat en række tekniske og organisatoriske forholdsregler, der blandt andet beskytter dine oplysninger mod tab, manipulation og uberettiget adgang. Vi tilpasser løbende vores sikkerhedsforanstaltninger til den tekniske udvikling. Hos H&M beskytter vi dine oplysninger med kryptering. Secure Sockets Layer (SSL) er en funktion, der krypterer alle oplysninger, som sendes mellem køber og sælger.

Kortkøb

For at gøre køb over nettet hos os så sikkert som muligt, krypterer vi al information med SSL (Secure Sockets Layer). Det betyder, at informationen sendes via en sikker forbindelse, og at dine kortoplysninger ikke kan læses af udenforstående.

Ved kortkøb samarbejder vi med en autoriseret betalingsformidler, som hjælper os med at kontrollere direkte hos din bank, at kortet er gyldigt til køb. Vores betalingsformidler behandler dine betalingskortoplysninger korrekt i overensstemmelse med den internationale sikkerhedsstandard PCI DSS, som kortselskaberne VISA, MasterCard, Diners, American Express og JCR står bag. Det betyder, at dine betalingskortoplysninger behandles på en meget sikker måde. Når du handler på hm.com med dit kort, forbeholder vi os retten til at kontrollere dine personlige oplysninger.

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger for ansøgere

Vi er ansvarlige for alle de personlige oplysninger, som vi måtte blive bekendt med i forbindelse med rekruttering eller konkurrencer. Disse oplysninger behandles i organisationen for det land, hvortil du har sendt din ansøgning, mens oplysningerne lagres i Holland. Organisationen i dit land er også den ansvarlige part for dine personlige oplysninger i henhold til den pågældende jurisdiktions databeskyttelseslov. Hvis du har spørgsmål vedrørende din ansøgning og dine personlige oplysninger, kan du finde kontaktoplysninger til H&M-organisationen for dit land under “Kontakt os”.

Når du sender en ansøgning til os, giver du tilladelse til, at vi kan bruge dine personlige oplysninger som en del af vores rekrutteringsproces. Vi opbevarer kun dine personlige oplysninger, hvis du giver dit samtykke hertil. Det er H&M’s politik ikke at bede om følsom information fra jobansøgere online. Undlad derfor at give følsomme oplysninger (f.eks. om race, etnisk baggrund, politisk anskuelse, religion eller medlemskab af fagforening). Vi forsøger altid at besvare din ansøgning så hurtigt som muligt.

Cookies

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer eller mobilenhed, hvorfra der hentes oplysninger ved efterfølgende besøg. H&M Hennes & Mauritz AB bruger cookies til at forbedre og forenkle dit besøg. Vi bruger ikke cookies til at gemme dine personlige oplysninger eller for at videregive oplysningerne til tredjepart.

Der findes to typer cookies: permanente og midlertidige (sessionscookies). Permanente cookies gemmes som en fil på din computer eller mobilenhed i en periode på op til 12 måneder. Vi bruger permanente cookies til at gemme dit valg af startside og dine oplysninger, hvis du vælger ”Husk mig”, når du logger ind. Vi bruger sessionscookies, når du bruger funktionen til filtrering af varer, og for at kontrollere, hvorvidt du er logget ind, eller når du føjer en vare til din shoppingbag. Du kan nemt slette cookies fra din computer eller mobilenhed ved hjælp af din browser. Hvis du ønsker vejledning til, hvordan du håndterer og sletter cookies, kan du få oplysninger under ”Hjælp” i din browser. Du kan vælge at deaktivere cookies eller at modtage en meddelelse, hver gang en ny cookie sendes til din computer eller mobilenhed.
Bemærk, at du ikke er i stand til at drage nytte af alle funktionerne, hvis du vælger at deaktivere cookies.

Tredjepartscookies

Vi bruger tredjepartscookies til at indsamle statistik i samlet form i analyseværktøjer som for eksempel Google Analytics og Coremetrics. Disse cookies er både permanente og midlertidige (sessionscookies). De permanente cookies gemmes på din computer eller mobilenhed i en periode på op til 24 måneder.

Links

Hm.com og H&M-appen kan indeholde links til andre hjemmesider, som ligger uden for vores kontrol. Vi kan ikke påtage os ansvaret for din integritet eller for indholdet på disse websteder. Vi tilbyder udelukkende disse links for at gøre det lettere for vores besøgende at finde mere information om specifikke områder.

Ophavsret

Indholdet på dette websted er ophavsretsligt beskyttet og tilhører H&M Hennes & Mauritz AB.

Personoplysningsansvarlig

H&M Hennes & Mauritz AB
Mäster Samuelsgatan 46
SE-106 38 Stockholm
Sverige

Telefon: +46 (0)8 796 55 00
Fax: +46 (0)8 24 80 78
E-mail: info@hm.com

Companies register: Bolagsverket/Swedish Companies Registration Office
Company registration number: 556042-7220
Authorised representative: Karl-Johan Persson
VAT registration number: VAT NO. SE556042722001