FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Er mine kortoplysninger og personlige oplysninger sikre?

H&M garanterer, at dine oplysninger er helt sikre hos os. Alle oplysninger krypteres før afsendelsen for at sikre, at alle følsomme oplysninger er fuldstændigt sikre. Du kan læse mere i vores Politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvor skal jeg indtaste min rabatkode når jeg shopper?

Sørg for, at du er logget ind (som ny kunde skal du først oprette en profil). Åbn derefter din shoppingbag, og indtast din kode i det relevante felt ved kassen.

Hvordan kan jeg se mit kundenummer på fakturaen?

Dit 9-cifrede kundenummer fremgår til venstre på girokortet over dit navn.

Hvordan betaler jeg min månedsfaktura eller konto?

Du kan betale din faktura via bankoverførsel (netbank) eller på posthuset med den vedlagte faktura.

Husk venligst at tilføje dit kundenummer.

Hvordan betaler jeg på hm.com?

Når du handler på hm.com, kan du betale på fire forskellige måder; månedsfaktura, konto, betalingskort eller postopkrævning.

Du kan læse mere på http://www.hm.com/dk/customer-service/payments

Hvilke kort modtages?

Vi modtager følgende kort ved køb online: Dankort, Ikano, Mastercard og Visa. Bemærk, at alle ordrer betales med det senest benyttede kort, hvis du har ventende ordrer.

Hvornår debiteres mit kort?

Beløbet vil blive reserveret ved bestilling. Dit kort debiteres først, når vi har afsendt din pakke.

Hvad sker der, hvis der er returneringer?

Hvis du returnerer varer, får du altid beløbet tilbage, på samme måde som du har betalt.