- hm.com /
- H&M Life
OPDATER DIN FLASH PLAYER
Hvis du vil se videoen, skal du opdatere din Flash Player. Du kan downloade den påkrævede Flash Player gratis her.
Vi er alle sammen super spændte på den kommende Marni at H&M-kollektion, og hvem kan være bedre til at fortælle os om den end Sam Hayes, den mandlige model i Sofia Coppolas video? Når alt kommer til alt, har han jo allerede haft det meste af tøjet på.
Hurra for drengene!
Som enhver anden herretøjs-aficionado med respekt for sig selv, bruger du sikkert (alt for) meget tid på at studere streetstyle-blogs som The Sartorialist, Jak & Jil, og StreetFSN. For hvem gør ikke det? Undervejs i jagten på nye, interessante look støder man ind imellem på velkendte ansigter. Men har du helt styr på, hvem disse velklædte mænd egentlig er?
Se nu bare på toptjekkede Nick Wooster, modedirektør for nogle af de mest fremtrædende stormagasiner i New York. Han kombinerer ualmindelig velplejet skægvækst med jakkesæt, der er så skarpe, at der burde følge en advarsel med. Eller Robert Rabensteiner, moderedaktør på L’Uomo Vogue (det italienske Vogue for mænd), hvis skæg er næsten lige så imponerende, som hans garderobe – der består af et ubesværet cool miks af en afslappet skræddersyet stil, strik med polokraver, bredskyggede hatte og solbriller med stel i skildpaddeskjold.
Beyoncés kreative direktør Jenke-Ahmed Tailly er en mester i at bruge accessories, men det er hans signaturstil med lange T-shirts og skjorter til smalle bukser, som streetstyle-fotograferne elsker.
Og sidst men ikke mindst, er der den London-baserede forlægger, Jefferson Hack, ekskæreste til Kate Moss. Hvad han mangler i skægvækst, bliver i den grad opvejet af hans stil. Man ser ham aldrig uden en skræddersyet tweedjakke, en lækker, hvid skjorte og grå jeans (hvis du nu skulle være interesseret i at vide hvilket look, der tiltrækker en supermodel).
Den ene halvdel af duoen bag bloggen, Kingdom of Style, er bedre kendt af sine fans som Queen Michelle. Hun startede bloggen i 2006 sammen med hjerteveninden, Queen Marie, for at dele kærligheden til fashion og stil med hinanden og vennerne, og så voksede det derfra. Vi elsker Michelles personlige stil, som er en anelse punket men samtidig glamourøs, så vi måtte selvfølgelig have lidt mere at vide om hendes favoritter.
1. Halsring i stål
Jeg elsker denne halsring i stål. Jeg bruger den til en knappet skjorte – den giver ethvert outfit mere kant.
2. Min skål med ringe
Jeg har så mange ringe, men jeg bliver ved med at samle på dem.
3. Balletsko
Jeg kan ikke leve uden mine tåspidssko. Jeg danser ballet, og tåspidstræning er bare det bedste.
4. Underground Creepers
Jeg har 5-6 par sko fra Underground England, men de her er helt specielle, fordi jeg fandt dem i en genbrugsforretning til £4!
5. Sko fra Burberry Prorsum
De her sko er bare fantastiske. Tårnhøje – over 15 cm, men de er meget behagelige at have på.
6. Metaltop fra Fannie Schiavoni
Denne metaltop betyder utroligt meget for mig, og jeg har den kun på ved helt særlige lejligheder. Men den ser fantastisk ud over stort set alt.
7. Bikerjakke fra Lucette
Jeg samler på bikerjakker, og denne her er en af favoritterne i min samling. Den er lidt anderledes, og læderet er utroligt lækkert.
8. Neongul taske fra Cambridge Satchel Company
Den er det mest larmende, jeg ejer! Enten elsker folk den, eller også synes de, den er rædselsfuld. Jeg er så vild med den, at jeg overvejer at købe en til i neonpink.
Det er her, moden stråler stærkest.
Selvfølgelig handler et modeshow om at præsentere det tøj, du skal gå i om seks måneder, men som alle ved, er det meget mere end det. Et modeshow er en event – man kan godt kalde det et otte minutter langt teaterstykke – hvor alt fra sted til musik, modeller og scenografi går op i en højere enhed, og gør showet til noget helt særligt og mindeværdigt.
Der er nogle mærker, som man bare ved altid leverer varen. F.eks. Marc Jacobs – både med hans eget mærke og med hans design for Louis Vuitton. I tidligere sæsoner har man set modeller dukke op af papkasser og ankomme til catwalken via elevator, og sæsonens show fra Louis Vuitton præsenterede en karrusel med pigerne (inkl. en vis Kate Moss) ridende på heste. Chanel bliver selvfølgelig aldrig overgået. Designer Karl Lagerfeld har tidligere præsenteret et kæmpe isbjerg på catwalken. Denne sæson så man Florence Welch i skikkelse af en havfrue i et undervandsland, mens han til sin præ-efterårskollektion havde dækket op til fornem middag med servering for hele den forreste række, og der kørte et modeltog tværs over bordene. Og med det stunt var wow-faktoren vist sikret!
Også yngre designere går efter at få stor opmærksomhed. Londons Royal Courts of Justice var med sine ultragotiske omgivelser rammerne omkring Giles Deacons show – nærmest surrealistisk når man tænker på hans svaneagtige kreationer – mens Christopher Raeburns var højteknologiske. Hvert stykke tøj var udstyret med en sensor, så tøjet gav lyd fra sig ved berøring. Men førstepladsen blandt de nye må gå til Meadham Kirchhoff. Deres show var helt ubeskriveligt – ballondekorationer, dansere klædt som Courtney Love i pudderparykker, små ballerinaer og modeller i skarpt trav var bare nogle af indslagene. Og det udløste stående klapsalver fra publikum inkl. Anna Wintour – showet var show business i bedste forstand.
Sejlerstilen har fået et moderne twist.
Hvad får man ud af at krydse Jude Laws tøjstil i The Talented Mr Ripley med det nyeste, olympiske træningstøj? Dickie Greenleafs sejlerstil (passende til en playboy på en yacht i 50’erne) blev kombineret med fartstriber på catwalken – og resultatet var en topmoderne herre.
Alexander McQueen havde valgt striber til både klassisk jersey og de mere sporty blousonjakker, der er velegnet til at tage over sig efter dagens kapsejlads. Og Dries Van Noten viste knælange shorts med striber i en afslappet stil. Lanvins look var mere punket: Striberne var sprayet på modellernes jeans for at give et rebelsk anstrøg.
Andre designere gik efter det mere enkle og sporty. Tjek Christopher Raeburns fantastiske anorakker med abstrakte striber i friske farver, eksempelvis æblegrøn – eller blokstriberne i Umit Benans 80’er-inspirerede kollektion. Dette Americana-retrolook kommer vi til at se mere til – det samme gælder Marc by Marc Jacobs’ poloshirts og søde cardiganer og den klassiske rugbystil fra Michael Bastian.
Og så er der selvfølgelig Dickie Greenleafs favorit: Bretontrøjen. Den går aldrig af mode, og i denne sæson blev den selvfølgelig spottet hos franske trendsættere som Balenciaga og A.P.C., men også i en version med hætte fra det amerikanske mærke, Band of Outsiders. Striber er en klassiker, der kan genfortolkes i det uendelige. Det sjove er at finde på nye måder. Så med denne klassiske og alligevel sporty kant har striberne lagt sig i spidsen i endnu en sæson. Mr. Greenleaf ville have været stolt.
Til foråret vender vi blikket mod Italien og skruer op for charmen.
La dolce vita – det søde liv – er på mange måder indbegrebet af sæsonens look. Tænk på 50’ernes charmerende og romantiske Italien – en skøn trend med tøj, der er som skabt til at gå tur i på smukke pladser, til at sippe Orangina eller nyde en pastaret til deling på et hyggeligt trattoria. Ganske enkelt, bellissima.
Og de italienske mærker serverede selvfølgelig trenden al dente – i en perfekt tilberedt udgave. Dolce & Gabbanas tema var typisk italiensk og centreret omkring mad: Der var chilipebre, auberginer og kål på vide nederdele a la Sophia Loren, og deres pastaøreringe er allerede blevet kult.
Andre mærker fortolkede stilen med klare farver, sjove print og feminine silhuetter. Prada – som altid forstår at få noget kendt til at se nyt og spændende ud – viste en kollektion i sukkermandel-nuancer med skønne bilprint og flotte, firkantede jakker. Perfekt til en køretur bag på af kærestens Vespa. Marni gav stilen mere kant med markante blomsterprint i 60’er-stil i overraskende farvekombinationer. Hvem havde eksempelvis troet, at brun og gul kunne være så forførende?
Andre gav temaet en mere moderne drejning. Hos Jil Sander var Raf Simons inspireret af 50’er-designets enkelhed og brugte paisley i en overvejende hvid kollektion. Og selvom Marco Zanini designer for det udsøgte, franske mærke Rochas, viste han sine italienske rødder med en gennemført kollektion tilegnet et de romerske stjernefrø i 50’ernes Italien. Kollektionen var bygget op omkring filmens verden med vide nederdele, katteøjne-solbriller og sukkersøde farver. Helt bedårende.
Det maritime look er en klassiker om foråret, men giv stilen et twist med markante farvekombinationer.
1. Parka perfect
En sporty parka i klar orange passer til alt fra blå denim til sorte bukser.
2. Navy graphics
En sweater med multifarvede striber får preppy kant med skjorte og slips.
3. Modern sailor
Den klassiske, maritime T-shirt bliver mere markant med en kontrastkrave. Kombiner med blå chinos, og scor ekstra stilpoint.
4. Sixties yacht
Vælg kaptajnstilen, og tag en dobbeltradet, marineblå blazer over en kulørt skjorte og hvide bukser.
Du går ikke galt i byen med stærke farver og 60’er-silhuetter.
1. Ladylike neon
Neonkjolen med Peter Pan-krave, masser af vidde og et transparent lag rammer forårets trends klokkerent.
2. Urban boxy
En løs T-shirt er flottest til smalle stumpebukser og tårnhøje hæle. Og glem ikke en kontrastfarvet clutch!
3. Orange crush
Sæsonens farve er smuk og markant på denne jakke med stumpede ærmer, som præsenterer armbåndene flot.
4. A-line sweet
En nederdel i A-linje-design og en satinskjorte med et lille ærme er perfekt til en dag i byen.
Indhold 22 februar 2012
- Tid til Marni
- Til solrige dage
- Streetstyle-stjerner
- Blåt er godt
- ”Jeg kan ikke leve uden mine tåspidssko. Jeg danser ballet, og tåspidstræning er bare det bedste.”
- Hvidt skal det være
- Catwalk-magi
- Hip hestehale!
- Den nye maritime stil
- Vild med Wilde
- La dolce vita
- Fashion-ressourcer 2.0
- Et skønt liv ved vandet
- Kosmopolitiske Chicago
- Knald på farverne!
Glæd dig selv med et nye, lækre solbriller for at fejre, at solen er kommet igen.
Aktuelle kampagner
Det ultimative alternativ til de vilde mønstermiks.
Undervandslandskaber har været en stor inspiration til forårsmoden, så det er ikke den store overraskelse, at den blå farveskala dominerede overalt. Forrige års skarpe look var hos Erdem afløst af et cool og afslappet look, der havde hentet inspiration fra den britiske porcelænsfabrikant Wedgwood, mens de blå look med prikker fra Jason Wu var mere over i den sjove og søde afdeling. Hos Giorgio Armani var perlemor inspirationskilden, og man kombinerede dermed sæsonens to store tendenser: undervands- og metaltrenden.
Så er du ude efter et alternativ til de mange vilde mønstermiks, vi har set på det seneste, er det afslappede blå miks måske lige, hvad du har brug for.
Hvis du kun skal have et par nye sko til foråret, så vælg et par hvide.
Beskeden fra catwalken er klar: Gå efter hvide sko til foråret – det er både nyt og moderne. Bliv inspireret af 3.1 Phillip Lims sko med kraftige hæle, Alexander Wangs spidse sko, de flade fra Diane von Furstenberg og Calvin Kleins plateausko med T-rem. Hvide sko kan bruges til lige så meget som sorte sko, og de er eksempelvis perfekt til lyse farver og print i klare nuancer. Så prøv det – gå ind i en ny sæson i nye sko!
Sæt håret i en cheerleader-inspireret hestehale – det er både nemt og sjovt.
Cheerios fra Glee har fat i noget af det rigtige: De højtsiddende hestehaler ser ikke bare fikse ud, når man bliver kastet op i luften, men de er også en sofistikeret prik over i’et på ethvert outfit. Donna Karan, Ralph Lauren og Temperley var alle eksponenter for looket. Og vores tip? Sørg for, at din hestehale får lidt volumen og struktur med saltvandsspray eller krøl spidserne. Og en sidste god grund til at skrabe håret tilbage i den klassiske frisure er selvfølgelig, at andre kan se dit kønne ansigt!
Skal du have dig et ægte cool girl-look, så kig på 80’er-superstjernen Kim Wilde og hendes signaturstil.
Hvis der er nogen, der kan rocke i en XL-blazer, så er det Kim Wilde. Se bare på hendes gennembrudshit fra 1981, Kids In America, hvor hun er klædt i afslappet jakke og stribet T-shirt. Men hendes videoer blev hurtigt mere sexede med lækre læderkjoler eller korte cocktailkjoler – altid sorte.
Men hvorfor er Kim Wilde så hot i denne sæson? Det skyldes den bare mave (en stor trend i denne sæson). Og Kim elskede at vise sin mave frem, ofte med en corsage i stærk pink eller klar rød under en bolerojakke (nogle gange med frynser, men dem kan du godt springe over).
At kombinere den skræddersyede stil med den sexede er helt perfekt lige nu, hvis du vil se velklædt og afslappet ud på samme tid. Du kan selvfølgelig droppe bolerojakken og vælge en læderjakke eller blazer i stedet. Og i stedet for en corsage, kan du bruge en camisole eller en gennemsigtig top.
Og selvom du ikke vil have Kims feminine udgave af det berømte bundesligahår, kan du sagtens lade dig inspirere af hendes hårstil, der er tilfældig på den helt rigtige måde.
Aktuelle kampagner
Opdater dine bookmarks med internettets nyeste fashion-ressourcer.
1. Nowness.com
Det er LVMH-gruppen, der står bag Nowness, som hver dag fodrer dig med eksklusive nyheder og emner, som du kun kan elske. Modestoffet dominerer på bloggen, hvor du finder film, billeder og artikler – ofte i samarbejde med topnavne fra branchen, men der er også indlæg om gastronomi, film, rejser og meget mere.
2. MyFDB.com
MyFDB er modeverdenens IMDb. En database, hvor du kan søge efter forsider, kampagner, artikler, personer og virksomheder – alt hvad der er værd at vide om modeverdenen. Og i takt med at databasen vokser, vil du kunne finde alt, hvad dit fashion-hjerte begærer!
3. The Valentino Garavani Virtual Museum
Den yderst anerkendte, italienske designer indviede sit ”virtuelle museum” forrige december i form af en applikation, der kan downloades til din computer. Applikationen præsenterer Valentinos arbejde gennem næsten 50 år med mere end 150 videoer og 5000 billeder samt originale tegninger. Og så er det hele placeret i en 3D-modelleret bygning, som ville være over 10.000 m2 i den virkelige verden!
4. Models.com
En uundværlig fashion-ressource, der naturligvis har fokus på modeller (både de kvindelige og de mandlige). Det er dels en database og dels et sted, hvor du kan se forsider og artikler før alle andre. Der er også lister med de mest sete inden for forskellige kategorier. Og en rigtig god oversigt over indholdet.
5. Vogue Archive
Amerikansk Vogue har også lanceret deres arkiv forrige december. Det betyder, at du nu kan læse hver eneste side i hvert eneste nummer helt tilbage til 1892 online. Men der er ikke gratis adgang, et individuelt medlemsskab koster $1.575 om året.
Chigaco – også kendt som ”Den forblæste by” – byder på meget mere end deep-dish pizza og Blues Brothers. Byen er også godt på vej til at blive et hospot, hvad angår streetstyle. Kosmopolitiske Chigago er et fascinerende miks af cool citylook og en hot stilbevidsthed. Vi har sendt en fotograf på gaden for at fange nogle af de bedste look.
1. Stephen, indretningsarkitekt og blogger
Hvordan vil du beskrive din stil?
En preppy, urban stil.
Hvad er dit bedste stylingtip?
Stramme jeans og støvler er altid et skarpt look.
Hvad har du købt?
Jeg leder efter noget festligt.
Hvor er det bedste sted at feste i byen og hvorfor?
Scarlet i Boystown, fordi der er en fed stemning. Det er en bøssebar med virkelig god stil.
2. Nicole, værtinde
Hvordan vil du beskrive din stil?
Enkel, pæn og glad.
Hvad er dit bedste stylingtip?
Vær elegant – men vær dig selv.
Hvad har du købt?
Jeg skal købe en frakke.
Hvor er det bedste sted at feste i byen og hvorfor?
Aner det ikke. Jeg kommer fra Malaysia!
3. Sam Bush, studerer art direction
Hvordan vil du beskrive din stil?
Et miks af det urbane og bohemestilen.
Hvad er dit bedste stylingtip?
Jeg elsker bukser med opslag og støvler – det look går man aldrig galt i byen med.
Hvad har du købt?
Jeg plejer at købe cardiganer og jakker.
Hvor er det bedste sted at feste i byen og hvorfor?
Området omkring Wicker Park, særligt for unge. Der er gang i den.
4. Christine McFadden, arbejder på et designbureau, der udvikler visuelle identiteter
Hvordan vil du beskrive din stil?
Jeg kan godt lide rene linjer. Og så går jeg meget i sort.
Hvad er dit bedste stylingtip?
Du skal ikke udelukke nogen butikker. Man kan finde noget godt i en hvilken som helst butik.
Hvad har du købt?
Jeg leder efter en flot, sort kjole med lange ærmer.
Hvor er det bedste sted at feste i byen og hvorfor?
Det ved jeg ikke. Jeg er her kun på besøg i weekenden. Men kom endelig med et par tip!
Foto: Isa Giallorenzo
