FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg finde flere oplysninger om H&M?

Du finder generel information, produktionsdetaljer og H&M ’s Code of Conduct her. Hvis du er interesseret i finansielle oplysninger, kan du se mere under Investor Relations. Herfra kan du downloade årsrapporter og de nyeste finansielle rapporter. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte H&M's presseafdeling for dit pågældende land. Du kan finde navne og e-mail-adresser her.

Hvorfor oprette en brugerprofil på H&M online?

Du skal oprette en brugerprofil, før du kan købe ind online. Når du logger ind på din brugerprofil, findes dine personlige oplysninger allerede derinde, så du ikke behøver at indtaste dem igen, når du afgiver en ny ordre. Du har også adgang til Mit H&M, hvorfra du nemt kan få det fulde overblik over din brugerkonto, ventende ordrer, ordrehistorik, forsendelse og betalingsoplysninger.

Hvordan holder H&M sine priser så lave?

Vi køber store mængder af de samme tekstiler direkte fra vores leverandører, har få mellemled og sælger de færdige varer i vores egne butikker. H&M har meget erfaring med tekstilindustrien og stor viden om, hvilke varer der skal købes fra hvilke markeder. Derudover har vi investeret meget i at oprette et hurtigt og omkostningseffektivt distributionssystem. H&M sørger for at være omkostningsbevidste i alle led, hvilket gør det muligt for os at tilbyde varer til vores kunder til de allerbedste priser.

Hvordan opretter jeg en brugerprofil på H&M online?

Du kan nemt oprette din egen H&M-brugerprofil ved at oprette et brugernavn og password. Vi anbefaler, at du bruger din e-mail-adresse som brugernavn for at gøre det nemmere at huske det. Sørg for, at dit password er på mindst seks tegn.

Jeg har glemt mit password / brugernavn - kan I hjælpe mig?

Hvis du har glemt dit password, skal du blot klikke på linket 'Glemt password', så sender vi dig en e-mail med oplysninger om, hvordan du nulstiller dit password. Hvis du har glemt dit brugernavn, kan du få det direkte via e-mail.

Jeg har besvaret en e-mail og/eller udfyldt et spørgeskema online for at deltage i en konkurrence. Er det en H&M-aktivitet eller er det fup?

Alle H&M-kampagner bliver lanceret på vores website. H&M opfordrer dig til at nærlæse det, der står med småt, og den juridiske ansvarsfraskrivelse, når du deltager i konkurrencer online. Du vil i de fleste tilfælde bemærke, at udbyderen ikke har nogen form for tilknytning til vores varemærke. Hvis du har opgivet dit mobilnummer i forbindelse med en e-mail, du har modtaget med mulighed for at vinde en H&M-konkurrence, og du konstant oplever uheldige følger af denne handling eller nu modtager uønskede sms’er, anbefaler vi, at du kontakter dit teleselskab og spærrer det pågældende telefonnummer.

Facebook og Instagram tilbyder mig et gavekort, der efter sigende kan bruges i H&M. Kan det virkelig passe?

Der er desværre en række falske kampagner og H&M-konti i omløb på Facebook og Instagram, der uddeler gavekort til vores kunder. Vi er opmærksomme på problemet, og H&M er ikke den eneste virksomhed, der er ramt. Vi tager afstand fra disse handlinger og indberetter dem altid til Instagram og Facebook for at få dem lukket ned så hurtigt som muligt og undgå yderligere spredning. Vi beklager dybt den ulejlighed, som disse falske kampagner måtte medføre for vores kunder.

Du kan finde oplysninger om fremtidige konkurrencer via vores officielle Instagram (@hm), Facebook (facebook.com/hm), Twitter (twitter.com/hm) og Google+ (plus.google.com/+hm).

Phishing-e-mails

Hvis du modtager en e-mail, hvori du bliver spurgt om at oplyse dine kortoplysninger eller lignende information, skal du være opmærksom på, at det ikke er sendt af H&M. H&M vil kun bede om kontooplysninger som svar på dine spørgsmål via e-mail eller telefon, eller hvis der er spørgsmål til en bestilling, du har foretaget, men vi vil aldrig bede om dine bankoplysninger via e-mail. Undlad venligst at svare på sådanne e-mails. Når vi spørger om personlige oplysninger i en e-mail, vil vi altid bede dig om at ringe til os 70 21 22 00 eller skrive til os på mail kundeservice.dk@hm.com. Vi vil aldrig bede dig om at svare via et link.

Hvis du nogensinde modtager en e-mail, hvori du bliver bedt om at give specifikke personlige oplysninger via et link, skal du ikke svare på det og ikke klikke på linket, men straks slette det.

Hvis du har spørgsmål omkring e-mails, kan du altid ringe til vores kundeservice på telefon: 70 21 22 00

Hvad er en phishing-e-mail?
Phishing-e-mails er designet til at stjæle din identitet og/eller inficere din computer med en virus. De beder om personlige oplysninger, ofte ved at bede dig om at klikke på et link og omdirigere dig til websites eller telefonnumre, hvor du bliver bedt om at give personlige oplysninger. Linkene vil ofte forsøge at inficere din computer med en virus. Derefter vil dine personlige oplysninger øjeblikkeligt blive misbrugt via fx Java eller Adobe Flash.

H&M bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at fortsætte med at anvende vores tjenester antager vi, at du godkender dette. Læs mere om cookies.